Kære deltager

Er du ny deltager, som aldrig har været på ferielejr med os før? I så fald kan du godt begynde at glæde dig!
Det er en fantastisk oplevelse at komme med os på ferielejr, og vi har flere gange hørt deltagere ende ugen af med at sige: "Det har været en af de bedste oplevelser i mit liv".
Her nedenunder kan du læse nogle af de tidligere deltageres oplevelser på vores ferielejr.
Du kan også få svar på nogle af de spørgsmål og måske bekymringer, man som ny deltagere kan have.
Vi glæder og rigtigt meget til at se dig, og du kan tro, vi har forberedt en rigtig fed lejr, som du med sikkerhed aldrig vil glemme!

Spørgsmål og svar:

Hvordan kommer man med på lejr?

For at komme med på lejr kræver det at du er indstillet af enten en sagsbehandler, skolelærer eller institutionsleder. Er du i tvivl om du kan komme med, så prøv at snakke med en af dine kontaktpersoner beskrevet ovenfor.

Er man ude hele tiden og sover man i telte?

Ja! Lejren foregår primært ude, men bare rolig det er altså ikke mere primitivt, end at dem, der aldrig har prøvet at være på lejr sagtens kan klare det. Vi sover i telte, som er på lejren, og i løbet af dagen har vi mulighed for at søge i dækning i tørvejr, hvis det skulle regne eller lignende. Vi har normalt mange deltagere med, der aldrig har sovet i telt før og endda nogle, der aldrig har været væk hjemmefra før. De plejer at klare sig helt fint ;o)

 

Er man tvunget med i en hel masse ting?

NEJ! Det er meningen at ugen skal være en ferie for dig med mulighed for at slappe af, men også med mulighed for at deltage i en masse sjove ting. Alt er som hovedregel frivilligt på nær fællesdagene søndag og torsdag samt måltiderne. Til gengæld er der næsten ubegrænsede muligheder for at lave rigtigt sjove aktiviteter.

Hvornår får jeg besked, om jeg er kommet med på lejren?

Så snart vi har fået din adresse osv. fra den person, der indstiller dig, sender vi dig et brev med de første oplysninger om tid og sted osv. Senere kommer et brev mere med de mere præcise oplysninger om opsamlingssted osv. Dette brev vil du typisk få 2-3 uger inden lejren.

Klik her for flere spørgsmål og svar